Brudfliser til de smukkeste gulve og terrasser.
Siden 2003 har jeg importeret, forhandlet og arbejdet med brudfliser – og er nok blandt de mest erfarne inden for “kunsten”, her under vores himmelstrøg.
Hvis du vil købe og vide noget om brudfliser samt “kunsten” at arbejde med dette, er du landet på den helt rigtige side!
Her kan du købe græsk skifer!
1/1 palle brudfliser 30 m2 (35 m2) fra 11.425,-kr
Inkl. moms/afh. Avedøre.
Tjek 2020 priser og udvalg her
Se også Trædesten her
Fascinationen for den smukke gulv og terrasse belægning, som brudfliser er, begyndte at spire under mine mange besøg hos mine gode venner i Grækenland.
Det var en lang beslutningsproces, og flere mente da også at jeg måtte være binde gal for at kunne finde på at begynde at importere den slags til Danmark. Jeg stak fingrene i ørene og sprang ud i det. Og en skønne dag kom der 2 containere med 50 tons brudfliser. Det skulle vise sig at være noget af en udfordring at få budskabet ud, men det kan jeg fortælle om en anden gang. For nu skal det handle om hvordan man kan lave smukke smukke gulvbelægninger og terrasser med Abelonas top kvalitet græske brudfliser.
Allerførst skal der støbes et fundament. Det kan du selv gøre eller lade støbefolk om. Der skal tages forbehold overfor jordbunds forhold, arealets størrelse, beton type osv.
Det kræver noget plads at brede sig på, og når brudfliserne er blevet vasket af for fed græsk bjergjord, kan de spredes ud.
Jeg starter altid med at sætte niveau sten for at kunne styre faldet og niveau. Terrasser bør have et fald på ca. 2 cm pr meter. Hvis f.eks. det er en terrasse der går ud fra et hus, sættes niveau sten langs husets sokkel , med mellemrum på ca.150 cm, så retskinnen kan nå imellem dem. Og ellers fremdeles på fladen og langs kanter.
Inden du går i gang kan det være en god ide at prøve at ”lege” lidt med brudfliserne og prøve at lægge et par m2, selvfølgelig bare løst. På den måde kan du også gøre dig en ide om fugebredde og stil. Fugebredden er proportional med tidsforbruget. Min standard er fugebredde: 1-3 cm, hvilket kræver en del bearbejdning, men det bliver så smukt når fugerne ikke er alt for brede.
En af de erfaringer man gør sig, er at jo større brudfliserne er, jo svære er de at sætte. Sådan en moppedreng på 1/4 m2 er faktisk ganske svær at få til at sidde med faldet den rette vej og ordentligt nedbanket i den jordfugtige beton. Det kræver, uden at overdrive, et godt håndelag!
En lækker terrasse opbygget af Abelonas brudfliser, er ikke sådan en knoldet affære, som man typisk kender fra f.eks.Ølandsbrud.
Der hvor brudflisen skal sættes og på bunden af brudflisen smørres med en vælling af fliselim for bedre vedhæftning. Derefter lægges en bunke” jordfugtig” og når brudflisen lægges ovenpå skal den nok være ca. 5 cm over færdigt niveau, og så skal brudflisen forsigtig bankes ned i endeligt niveau, så der faktisk opstår et vaccum. Til det bruger jeg en 1 kg mukkert omvendt, dvs. at det er skaftet der støder brudflisen. Stille og roligt og med brug af vaterpas, for det er så besværligt når det skal lave om.
Når den sidste brudflise er sat fast og er hærdet op, skal er fuges. Men inden vi fuger går vi efter med en vinkelsliber og fræser steder hvor brudfliserne ligger lidt for tæt, for det er afgørende for brudbelægningens holdbarhed at der bliver fyldt helt op med fuge, så hele belægningen er massiv.
Fugemassen blander vi selv af sand og cement, i forholdet 5:1, og konsistens som grød. Fuger man af flere omgange er det vigtigt at blandings forholdet er ens, da man ellers kan få forskelligt farvet fuger. Fuger man i sol og sommer er det en fordel at lave skygge da fugen ellers kan tørre for hurtigt op. Som alt andet betonarbejde, bliver resultatet stærkest når det ikke tørre for hurtigt op!
Når fugen er lagt i, kan man lave en tørblanding i samme forhold og drysse ud over det nyfuget og massere ned med et hårdtskum belagt fugebrædt. På den måde kan man “hæve” fugen, så den kommer op i niveau med brudfliserne, når den tørrer op.
Efter et par dage er fugen hærdet op, og fugesløret skal fjernes. Det gøres med eddikesyre vand i blandingsforholdet ca. 1:10. En passende mængde i en gulvspand, og så er det ellers igang med den stive gulvskrube.
Derefter skylles med vand og til sidst mættes med Probat naturstenssæbe.
Nu har du fået en ide om hvad det vil sige at arbejde med brudfliser, og ja, det er lidt tidskrævende.
Derfor bør du overveje, meget grundigt, hvilke stentyper du vil arbejde med. Mange natursten fra Fjernøsten, er af ringe kvalitet og vil på sigt ikke kunne holde i det danske klima. Ligeledes er jeg også betænkelig ved flere sandsten, da der kommer meldinger om at de allerede efter få år bliver påvirket af det danske klima, ændre udseende, bliver plettede og desuden skal imprægneres.
Abelonas skifer er afprøvet igennem flere hundreder af år, under omskiftelige og ganske barske forhold. Samtidig med at den er godkendt efter gældende europæisk standard. Men allerbedst er min egen erfaring med skiferen på min nordvendte test terrasse, der har skiferen ligget siden 2003 og har, mildt sagt, været bundfrossen en del gange, uden at den har ændret sig, blevet løs i lagende eller fået flisepest!
Se priser og masser af billeder af belægninger vi har bygget her i Danmark samt miljø billeder fra Grækenland. http://www.abelona.dk/brudfliser.htm
Besøg udstilling og butik lige ved Ikea Gentofte.
Byens rå og rustikke fliser
-
Stonewall
-
Newyorker vægge
-
Stenvægge
-
Skifer
-
Brud fliser
-
Skal sten
-
Murstensskaller
-
Stenpaneler
-
Natursten
-
Rå og rustikke fliser til vægge og gulve
-
Traditionelle mønstret portugisiske & marokkanske fliser
-
Mere end 100 forskellige natursten, skifer, mosaik og støbte sten fra Grækenland.
2. november 2019 at 07:59
meget spændende belægning. Kan det holde til forplads til biler? Er de glatte i vand og sne?
3. november 2019 at 07:59
Hej. De skal sættes i beton oven på et støbt fundament. Så har du en belægning der nærmest er vedligeholdelses fri. Denne skifer bliver ikke glat som våd. I snevejr og overisning bliver de glatte som andre fliser. Af de skifertyper jeg importerer er det nok Drama der vil være “mindst” glat. Du er velkommen til kontakt, for yderligere spørgsmål.
Venlig hilsen
Abelona.dk
v. Soren Hee Lindhardt
Brogaardsvej 100
DK 2820 Gentofte
Tel. +45 2750 8888
10. juli 2020 at 07:59
Hej. Jeg skal ligge en mini teresse midt i haven ( 5 m2) med de græske. Men hvor dybt skal jeg i med spaden ?. Mvh steven Larsen
11. juli 2020 at 07:59
Der skal tages hensyn til jordbundsforhold, hvilken beton du bruger mm.
Men mon ikke en 2o -25 cm kan gøre det, og med rionet i.
11. juli 2020 at 07:59
Tak skal du have. Kan du anbefale noget bestemt beton. Skal der ikke grus i bunden inden man laver en beton skal ?.mvh steven larsen.
11. juli 2020 at 07:59
færdig beton eller swelv bland. stamp jorden evt med pladevibrator og gerne et tyndt lag af støbemix.